
Tomatsuppe i Wonderbag
Dele
Ingredienser:
Sådan laver du tomatsuppe i WonderbagVarm olie eller smør op i en stor gryde. Tilsæt det hakkede løg, hvidløg og selleri og lad det stege ved svag varme i 3-4 minutter til det er gyldent. Tilsæt herefter hakkede tomater, både friske og dåse, og 2,5 dl bouillon – lad det koge op. Ønsker du en tomatsuppe, der sparker lidt ekstra, kan du tilsætte den ønskede mængde finthakket chili inden kogning. Smag til med flormelis, salt og peber, inden du lader gryden koge i 2-5 minutter med låg på. Læg gryden i wonderbagen, med et klæde eller grydemåtte i bunden, og bind fast. Lad gryden hvile i wonderbagen i 3 timer, inden du tager den ud og bruger en stavblender eller blender, indtil suppen har en fin konsistens uden klumper. Pynt tomatsuppen med smuldret fetaost og basilikumolie eller pesto. Server gerne lidt hjemmebagt surdejsbrød ved siden af. Mmm, det er rigtige snacks i vintermånederne. Det er bare at nyde! Leg med maden: Hvis du vil have mere variation og smag, kan du prøve at tilføje en kop creme fraiche til sidst eller eksperimentere med stegt bacon eller røde linser Portioner: 4-6 Sværhedsgrad: Nemt Forberedelsestid: 10 min Tid på kogepladen: 15 min Tid i Wonderbag: 3 timer |